Montage af mølleri og fem-faset fodringsanlæg uden driftstop
Til 1.450 søer og 52.000 smågrise
Mølleri til 1.450 søer og 52.000 smågrise uden driftstop under ombygningen var betingelsen, som den 29-årige svineproducent Christian Søndergaard i Vinkel ved Viborg havde, da han søgte en leverandør af et nyt blanderi og foderanlæg til 10.500 stipladser klimastald til den gård, hvor han har drevet svineproduktion siden 2016. Montagen af blanderi og foderanlæg blev afsluttet i efteråret 2018 – og hele processen er forløbet uden driftstop – og en god backup fra SKIOLDs servicemontører.
En tand bedre end konkurrenterne
Christian, der er søn af en landmand, kendte udmærket SKIOLD og valgte derfor at få tilbud fra dem sammen med andre kendte leverandører, da han i 2017 besluttede at om- og nybygge gården. I sidste ende valgte han SKIOLD som leverandør på grund af den bedre kvalitet – i både produkt og service.
”Det kan da godt være, de er lidt dyrere end konkurrenterne. Det har dog været mere afgørende for mig, at produktionen skulle kunne køre i alle døgnets timer i hele indkøringsfasen, end at jeg kunne spare x kroner.
Det, at jeg har insisteret på at montere anlægget uden driftstop har krævet en minutiøs koordinering. Den opgave har SKIOLD løftet – og jeg har følt mig tryg ved SKIOLDs montører, der har været helt fantastiske og altid topprofessionelle. De har vidst, hvad de har med at gøre, hvilket har gjort, jeg ikke har haft en masse unødvendige spekulationer i processen. Et eksempel på, hvor dedikerede de har været ift. at sikre driften, er, da der en søndag aften ved 21-tiden kommer en montør, fordi jeg kontaktede dem om en problemstilling, jeg ikke var tilfreds med”, konstaterer Christian Søndergaard med et smil.
Fakturaen stemmer på kroner og ører
”Herudover har de også imponeret mig med faktureringen. Det en fornøjelse at opleve, at alle fakturaer har stemt på kroner og ører. Det er et aspekt af kundeservice, som jeg vægter enormt højt”, slutter Christian Søndergaard.
Løsningen består af:
- 5 stk. 5-fasede multifasefodringsanlæg, Transpork til håndtering af 5 forskellige foderblandinger.
- 200 maximater foderautomater
- Klimaløsning med varmerør, overbrusning og iblødsætning
- Eksisterende SKIOLD mølleri blev renoveret med blandt andet komplet ny og større skivemølle, ny Flexmix Styring så møllerianlægget kan styres selvstændigt samt flere råvare- og færdigvaresiloer samt mineralpåslag