Kom og mød SKIOLD på Agromek 2026
SKIOLD er igen med på Agromek, og i år har vi en række nye løsninger med til messen
Besøg os i hal J2, stand 7218, hvor du kan opleve nyheder inden for griseproduktion, fodring og foderfremstilling og møde vores eksperter til en faglig snak om dine projekter og udfordringer.
Agromek er et af Nordeuropas vigtigste mødesteder for landbruget og giver mulighed for at se nye teknologier, udveksle erfaringer og møde specialister fra hele branchen.
Se årets SKIOLD-nyheder
På standen præsenterer vi blandt andet vores nyheder inden for både stald, fodring og foderfremstilling:
Elektronisk so-fodring med Elistar og SKIOLD Pig Management
En ny generation af software til elektronisk so-fodring med fuld integration til SKIOLD Pig Management. Løsningen kan håndtere op til 100 ESF-stationer, 25 ornedetektor-stationer og 6.000 søer.
SKIOLD dobbeltvægt WE250
En ny dobbeltvægt med en kapacitet på 1.500 kg pr. indvejning. Den integrerede kædetransportør og en tømningstid på 10 sekunder gør det muligt at indveje og tømme samtidigt og dermed reducere ventetiden mellem batchene.
SKIOLD Affugter til møllerianlæg
En ny løsning, der fører tør luft gennem transportvejene og reducerer fugt og kondens i rør og snegle. Det mindsker risikoen for fugtrelaterede problemer og bidrager til et tørrere og mere hygiejnisk transportsystem.
Nye vejeceller til SKIOLD Konusblander
En ny generation af vejeceller med en vejenøjagtighed på 2 % ved en batchstørrelse på 30 kg. Sammen med et konstruktionsoptimeret ophæng, der reducerer vibrationers påvirkning, giver løsningen mere præcis og stabil batchvejning.
SKIOLD Gnistdetektering til mølleri
En ny sikkerhedsløsning til transportudstyr efter møllen, som registrerer gnister og kan reagere automatisk ved en potentiel brandhændelse.
SKIOLD PN504 Faresti med adgang fra front
En ny faresti med fokus på arbejdsmiljø, dyrevelfærd og effektivitet. Frontadgangen giver nem og sikker adgang til so og pattegrise uden at gå ind i stien.
Ud over årets nyheder kan du se og høre mere om SKIOLDs løsninger inden for:
• Stald: Staldinventar og løsninger til moderne griseproduktion
• Fodring: Tørfodring, vådfodring og MaxiMat-foderautomater
• Foderfremstilling: Møller, blandere, doserere, indvejning, transport
• Kornrensning: Fjern mycotoxiner med SKIOLD Sigma
• Digitale løsninger: SKIOLD Pig Management, FlexMix Pro og andre softwareløsninger
Mød vores eksperter
Agromek er også en mulighed for at tage en faglig snak med SKIOLDs specialister.
Kom forbi til en kop kaffe og en snak om dine projekter eller udfordringer. Vi er altid klar til en snak om alt fra indretning og fodring i griseproduktionen til design, opbygning og automatisering af fodermøller.
Vi glæder os til at møde dig på Agromek 2026.
📅 24.–27. november 2026 | Hal J2 | Stand 7218
Engelsk
Dansk
Fransk
Svensk
Vietnamesisk
Spansk
Tysk
Polsk
Engelsk