Sorte tal på bundlinjen trods lav notering: Letstald spiller stadig

Godt management, letstalde og et fokus på at holde kornet på egen bedrift efter høst holder økonomien sund hos slagtegriseproducenten Johannes Kaasgard ved Skjern.

Omkring Skjern har Johannes Kaasgaard en slagtesvinebedrift, hvor han passer 7000 svin i Danmarks første letstalde, som han efterhånden har anvendt i 7 år. Det er en investering, der fortsat bærer frugt for den fremsynede landmand.

På bedriften bliver kornet til foderet, som han selv dyrker, både opbevaret, bearbejdet, formalet, blandet og udfodret til grisene via et fodringsanlæg fra SKIOLD.

For producenten handler det om at have kontrol over foderet hele vejen fra mark til gris.

“Det korn, man selv kan opbevare og dyrke, det bør man selv bruge. Efter høst har jeg korn på lager til omkring et år,” siger Johannes Kaasgaard.

På de 900 hektar i markplanen dyrkes der primært korn til grisene, men sædskiftet rummer også græsfrø, raps og kartofler til melfabrikkerne. Cirka to tredjedele af arealet ligger med korn, mens den sidste tredjedel udgøres af de øvrige afgrøder.

Fodringen kører ens hver dag

I stalden er det SKIOLDs Eattime-styring, der står for den daglige fodring. Den løsning er producenten særligt glad for.

Det sparer både tid og gang i den daglige pasning. Med 7.000 slagtesvin i letstaldene er der mange meter at gå, hvis fodringen skal kontrolleres manuelt.

“Vi har en stor besætning, så vi sparer mindst en kilometers gang hver dag i forhold til at skulle rundt og tjekke fodringen. Desuden sikrer vådfoderanlægget, at fodringen kører ensartet hver dag, så grisene oplever den samme fodring løbende,” siger han.

Det har især betydning i weekender, hvor der typisk er færre medarbejdere på arbejde. Dermed bliver den automatiske fodring en måde at skabe mere ensartet management på.

Eget mølleri giver fleksibilitet

Foderet er baseret på en traditionel blanding med byg, hvede og sojaskrå, som bedriften selv blander. Derudover anvendes restproduktet Perlac 14 fra Arla.

Kornet bliver formalet på en skivemølle fra SKIOLD. Den kræver ifølge producenten meget lidt service og tilsyn.

“Skivemøllen gør det godt, og sliddelene holder længe. Jeg har en årlig serviceaftale, hvor en specialiseret servicemedarbejder gennemgår hele anlægget. Så vi oplever sjældent driftsforstyrrelser,” forklarer griseproducenten.

Samtidig giver møllen mulighed for selv at styre formalingsgraden.

“Vi kan selv styre formalingsgraden, og det er meget vigtigt i forhold til frekvensen af mavesår. Vi skal ramme et punkt, hvor mavesundheden er god, men hvor grisene også kan vokse. Derfor er muligheden for løbende justering et vigtigt styringsværktøj,” siger han.

Letstalden tjener stadig penge

Både inventar, ventilation og foderanlæg i letstalden er leveret af SKIOLD, og samlet set er producenten tilfreds med løsningen.

Han valgte en staldtype med forholdsvis smalle stalde, fordi det gav mulighed for en ventilationsløsning, hvor luften suges direkte ind fra væggene.

“Det gør, at vi kan holde temperaturen nede hele året, så grisene stadig har god ædelyst om sommeren,” fortæller han og afslutter:

“Selvom grisenoteringen ikke er noget at råbe hurra for, så tjener vi stadig penge på letstalden. Så jeg er tilfreds med den løsning, jeg har fået.”