Teknisk Supervisor

med ansvar for idriftsættelse af anlæg i ind- og udland

SKIOLD vækster, og vores løsninger til foderproduktion til grise er vokset markant i omfang og kompleksitet de senere år. Det stiller større og større krav til programmering og idriftsættelse af vores anlæg – samt til teknisk support og service til kunder i Danmark, Europa, Asien og Australien.

Du tør at lægge hånden på kogepladen – og har mod på eventyr

Derfor udvider vi vores Helpdesk med endnu en Teknisk Supervisor, der skal sikre programmering, test og uddannelse på anlæg, der er klar til installation hos vores kunder. Det ansvar påtager du dig sammen med vores serviceteknikere, hvor I i fællesskab følger kunden til dørs – fra opstart af installationen til fuldt implementeret drift.

Du kan lide at skabe relationer på tværs af kulturer og nationaliteter, og du virker overbevisende og troværdig i din kontakt med kunderne.

Hele verden som din arbejdsplads

Du vil have base i Ikast.  Opstart og installationer er både i DK og udlandet.

Ved opstart af nye anlæg eller større ombygninger, vil der kunne være rejseaktivitet.

Dine primære opgaver

  • Programmere og idriftsætte styringer via vores PC-program Distriwin
  • Deltage i opstart af anlæg – både on-site og via fjernsupport
  • Yde teknisk support til montører og kunder under installation og drift
  • Fejlfinding og analyse ved hjælp af el-diagrammer og teknisk dokumentation
  • Installation, opsætning og vedligeholdelse af SKIOLD Digital app
  • Samarbejde med udviklings- og supportteam for at sikre høj kundetilfredshed
  • Supportere kunder og forhandlere
  • Udføre servicebesøg og forebyggende vedligehold hos vores kunder

Vi har fokus på kundebetjening og service

SKIOLD er en veletableret organisation, hvor det går stærkt. Kundebetjening og service er en bærende del af vores kultur. Vi skaber langsigtede relationer med vores kunder, og det er afgørende, at alle kunder får den samme grundige opmærksomhed og service.

Når vi går til vores opgaver, er det præget af viljen til at lykkes. Omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør – også når der er pres på.

Din profil

Elektriker, automationstekniker, maskinmester eller lignende
Din baggrund kan være mangeartet – det primære er, at du har flair for teknik og lyst til at arbejde med anlæg. Du har kendskab til IT, netværk og databaser, du behersker engelsk godt i både skrift og tale, og så har du et servicegen i dit DNA.

Initiativrig, selvstændig og stærk i kommunikation

Med ansvaret følger en travl og afvekslende hverdag med stor grad af fleksibilitet og frihed til planlægning. Jobbet kræver derfor en selvstændig, vedholdende og pligtopfyldende profil.

Du er god til mennesker, og du kommunikerer godt både ude hos kunden og via telefon og mail. Du er initiativrig, arbejder systematisk og bevarer overblikket – også når der er travlt.

Vil du vide mere?

Har vi vakt din nysgerrighed, er du mere end velkommen til at kontakte Team Lead, Helpdesk Tommy Nielsen på 29177379 eller Head of Field Service & Helpdesk Henrik Hanghøj på 40364102, hvis du har brug for flere ord på stillingen. Du kan også sende din ansøgning mrk. "Teknisk Supervisor" på mail til hr@skiold.com. Grundet ferie besvares ansøgninger først i uge 32.

Vi glæder os til at høre fra dig!