Udvikling af stier til løse søer på tegnebrættet

Udvikling af nye design-typer på farestier til løse diegivende søer. Her skal der hentes ny viden om dyrenes adfærd, som i høj grad skal være med til sikre et højt niveau af management og bringe arbejdet til nye dimensioner i hverdagen.

De stigende kuldstørrelser, der ses i Danmark, leder til, at et vigtigt arbejde med udviklingen af en faresti til løsgående søer. Nemlig arbejdet, hvor der er plads til 20+ pattegrise. Derudover skal der indsamles og videregives best practice, med hensyn til pasning af løse søer med høj kuldstørrelse, da succes med pasning er afgørende for, at flest muligt kommer godt og hurtigt i gang med at passe løse søer i farestalden.

Hos SKIOLD har man, med baggrund af mange års stor ekspertise med udviklingen af stidesign og moderne løsninger indenfor løse diegivende søer, fået en nøglerolle i at bidrage til denne forsatte optimering og forbedring af rammer, forhold og management i stien.

Dette skal være med til at imødekomme fremtidens ønsker til og krav om mere robuste grise ved fravænning, så vækstgrisene kan produceres uden ekstra tilsætning af zink og med fortsat lavt forbrug af antibiotika og andelen af tidligere fravænnet grise reduceret.

”Det sker ved at soen kan passe et helt kuld grise, så vi ikke skal bruge ammesøer. Det vil sige at vi kan få alle vores grise til at være 4 uger ved fravænning, og så kan de klare sig uden zink og bare spæne igennem klimastaldene.” fortæller Vivi Mousten, fra SEGES.

Teststierne er blevet taget i brug og her er målsætningen at 90 % af søerne kan passe op til 18 pattegrise i flere laktationer ved supplerende brug af mælkekopper. Det sker med nytænkning af indretning af både sti og hule herunder afstande og placering af supplerende ernæring fx mælkekopper. Og teststien adskiller sig da også med alt tydelighed.

”Den adskiller sig ved at vi har lavet mere plads og vi har taget supplerende mælk ind, altså op til 14-15 grise, så kan soen selv passe sine grise. Her har vi så sagt, at når vi har 20 grise i stien så skal vi have noget supplerende mælk, for så kan de ikke die samtidig, og hvis nogen er sultne, så er de i risiko for at blive klemt af soen. ”

”Det vigtige er, at der ikke er nogen sultne grise på noget tidspunkt og derfor har vi lavet supplerende mælk i de her stier. Her er det også vigtigt at grisene tidligt begynder at bruge mælken, fordi ved meget af den supplerende mælk vi ser på markedet i dag, går der noget tid før grisene er i stand til at aktivere den og bruge den." forklare Vivi Mousten

I dag fravænnes ca. 20 % af grisene allerede ved tre-ugers alderen for, at søerne kan anvendes som ammesøer. Et øget antal levendefødte vil alt andet lige føre til øget brug af ammesøer, og med den nuværende praksis omkring ammesøer vil der være en betydeligt større andel af grisene, som fravænnes ved tre ugers alderen. I teststierne er formålet at alle grise fravænnes ved fire uger.

”Her vil alle grise ved fravænning have samme alder og derved samme immunstatus, så når de bliver flyttet videre i klimastaldene har de samme immunstatus og vejer noget mere og er lidt ældre samt bedre i stand til at optage foder når de bliver flyttet videre.”

”Den her sti adskiller sig ved at soen passer et helt kuld grise. Det er noget af det der produktionsmæssigt og samfundsmæssigt er en af vores udfordringer, da søerne får flere grise end der er patter til, så grisene ikke kan die på samme tid og man derfor flytter dem væk. Naturligheden i det, er noget af det som det omgivende samfund kigger på og der er arbejde forbundet med det, da der er udfordringer med at få ammesøerne etableret osv. Det er det nye i den her sti og et klart potentiale da det fungerer overraskende godt.” afslutter Vivi Mousten.

Hvordan skal fremtidens farestier til løse søer se ud? Der er ikke et facit på dette spørgsmål, men der er anbefalinger, og der er forhold, som skal overvejes. Følgende forhold skal der tages højde for: anlæggets kapacitet, stiernes størrelse og dimensioner, kuldstørrelse (fødte grise og efter udjævning) – som opfylder kravene i dag og i staldens brugstid. Desuden skal der ses på gulvoverflade, adgang til pattegrise, opsyn med so og grise, valg af berigelsesmateriale, hygiejne, produktionssikkerhed, ventilation, gyllesystem, mulighed for at bruge boks, risiko for skader på so og grise, samt stiernes holdbarhed.