Mød Adam Bielefeldt Schou, SKIOLD Vietnam

Adam Bielefeldt Schou er ansat som Regional Manager på SKIOLDs kontor i Vietnam, og har ansvaret for, at SKIOLDs position på det vietnamesiske marked bliver styrket endnu mere.

SKIOLD har i mere end 10 år haft et velfungerende kontor i Ho Chi Minh City i Vietnam, og den tilstedeværelse styrkes nu, da SKIOLD ser Sydøstasien som et af koncernens vækstmarkeder.

Det sker ved, at Adam Bielefeldt Schou er ansat som Regional Manager, og han får ansvaret for, at SKIOLDs position på det vietnamesiske marked bliver styrket endnu mere. Samtidig bliver han leder SKIOLD’s kontor med seks medarbejdere.

Medarbejderstaben består i dag af to technical managers, to technical supervisors, en sælger og en administrativ medarbejder.

”Det er en velfungerende organisation, jeg skal stå i spidsen for, og vi skal fortsætte det gode arbejde med fokus på at være til stede og klar til at hjælpe både nuværende og nye kunder samt vores forhandlere professionelt,” siger Adam Bielefeldt Schou.

Den nye leder beskriver organisationen som et godt hold, der består af dygtige, erfarne og kompetente medarbejdere.

”De har været en del af SKIOLD lige fra tre til otte år, og det er en stor fordel, at de alle sammen kender både SKIOLD-organisationen og i den grad også SKIOLDs produkter. Samtidig har de en række forskellige kompetencer, der gør, at jeg er sikker på, vi har det helt rigtige team,” fortæller Adam Bielefeldt Schou.

Selv om navnet er dansk, har den nye leder af SKIOLD’s afdeling i Vietnam et indgående kendskab til det asiatiske marked og den asiatiske kultur. Fra 1. januar 2024 og frem til februar 2025 var han Production Manager på et stort SKIOLD-projekt i Nordvietnam.

Med en uddannelse som landmand, hvor han blandt andet har arbejdet med feed on farm i både Danmark, Island og Kina, er det naturligt for Adam Bielefeldt Schou at tænke på hele værdikæden for landmanden. Det er lige fra indkøb af råvarer, forarbejdning af råvarer i fodermøllen til fodring af forskellige dyregrupper og sidst, men ikke mindst landmandens profit.

”Kombinationen af råvarer og udstyr til fodermøllen giver landmandens output og profit,” siger Adam Bielefeldt Schou.

Med sin erfaring og kompetencer ser han frem til, at SKIOLDs position i Sydøstasien bliver styrket.

”Jeg har som nævnt arbejdet med feed on farm i Kina i fire år, men på grund af corona besluttede jeg at rejse hjem til Danmark, hvor det blev til tre år som selvstændig landmand. Tiden i Kina havde imidlertid bekræftet mig i, at jeg som person og leder passer godt ind i den asiatiske kultur og måde at arbejde på. Derfor ser jeg også frem til at stå i spidsen for SKIOLD her i Vietnam,” siger Adam Bielefeldt Schou.