SKIOLD GROUP har udnævnt ny koncerndirektør

Det glæder os at kunne meddele, at SKIOLD GROUP har udnævnt Søren Overgaard som ny koncernchef.

Søren Overgaard tiltræder 1. april 2020 og vil i en kort overgangsperiode arbejde sammen med Lars Radoor Sørensen, der siden sommeren 2019 har fungeret som midlertidig adm. direktør. Lars vender herefter tilbage til sin stilling i SKIOLDs bestyrelse.


Søren Overgaard har mange års international erfaring fra landbrugsindustrien og var indtil for nylig vicepræsident i AGCO Grain and Protein. Før dette har Søren Overgaard været administrerende direktør for Cimbria og administrerende direktør for Feed & Biomass Division i Bühler AG i Schweiz. Søren Overgaard er 45 år gammel, er gift og har tre børn.


”Sammen med ledelsen og de dedikerede medarbejdere ser jeg frem til at medvirke i den igangværende proces, som skal sikre at SKIOLD fastholder og udvikler sin position som førende leverandør af løsninger til frø-, foder- og landbrugsindustrier verden over”, siger Søren Overgaard.


Søren Overgaard kommer som koncernchef til at stå i spidsen for den positive udvikling, som SKIOLD er i gang med, hvor den nuværende strategi med at investere i udvikling af nye produkter, nye forretningsaktiviteter, forbedret drift og ekspansion på nye markeder vil fortsætte med uformindsket styrke. Ligeledes vil udvikling af den højt kvalificerede organisation og stærke kultur i SKIOLD fortsat være af høj prioritet.


”Vi er meget glade for at kunne byde Søren Overgaard velkommen til SKIOLD GROUP. Vi har fuld tillid til, at han er den rette til at sikre en fortsat positiv udvikling med vækst og fremgang i hele SKIOLD koncernen”, udtaler bestyrelsesformand Denis Viet-Jacobsen, som samtidig benytter lejligheden til at takke Lars Radoor Sørensen for hans store bidrag til SKIOLD som midlertidig direktør i det forgangne trekvarte år


SKIOLD tiltag i forbindelse med coronavirus

Hos SKIOLD og i vore datterselskaber i ind- og udland tager vi Corona situationen særdeles…

AFLYSNING!

Åben stald hos Prima Svin 20 marts er aflyst

Når det værste sker

Natten til den 19. september antænder et korntørreri en brand på en svinefarm i det nordli…

Læs mere Stald