SKIOLD Jyden har et stort udvalg af kvalitetssikre gummimåtter til sengebåse. En af de mest populære løsninger er en 8 mm. tyk topdug med 35 eller 45 mm. latex under (B: 180 cm). Denne løsning giver øget skridsikkerhed samt god hvilekomfort med et underlag, der former sig efter kreaturernes anatomi, og samtidig er der en god vægtfordeling, hvorved haser og hofter belastes mindre. For ekstra høj komfort, kan der - som det nederste lag - tilføres en unicup-måtte, der er designet med "kopper", som løfter underlaget og giver optimal elasticitet, hvilket motiverer dyrene til længere hviletid.
Til ungdyr anbefaler SKIOLD Jyden en 20 eller 30 mm skridsikker gummibane (B= 160, 170 og 180cm), som er både en holdbar og rengøringsvenlig løsning.