Teknisk Designer | Ikast & Vemb

I SKIOLD oplever vi en del vækst på vores udenlandske markeder, som betyder, at vi har brug for endnu en tegner til vores Engineering afdeling i Ikast og Bur.

Vi ønsker at styrke afdelingen med en Teknisk designer, der med overblik og en sund kritisk sans kan bidrage til at løse de mange forskellige opgaver i Engineering afdelingen.  Du vil få et alsidigt job, hvor du vil indgå i et projektteam, som udarbejder og gennemfører turnkey-projekter til svineproduktion overalt i verden.  

Så har du lyst til et udfordrende job i et aktivt og internationalt miljø, er dette måske det rette for dig!  

Udvikling og styrkelse af afdelingen

Som Teknisk designer skal du udarbejde tegninger og visualiseringer på den løsning, der sælges til kunden. Du får ansvaret for at formilde dette arbejde i et sprog, kunden forstår, og som sikrer kundens godkendelse af løsningen. Der er rig mulighed for at sætte et personlig aftryk, da du skal være med til at udvikle måden vi tegner og visualiserer på samt deltage i samkøring af vores forskellige tegne systemer.

En del af en global markedsledende virksomhed

Du bliver en del af en global, markedsledende virksomhed med teknologisk stærke produkter i en branche, hvor udviklingen går exceptionelt stærkt. I rollen som teknisk designer får du en bred kontaktflade i form af kunder, leverandør og andre sites i organisationen og kommer til at indgå i en afdeling med en stærk kultur og et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø præget af stort engagement blandt de ansatte.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • Udarbejde tilbuds- og projekttegninger af stalde frem til kundens godkendelse
  • Udarbejde dokumentation, herunder montagevejledninger
  • Sammenkøre tegnemetoder på vores løsninger, så det kan foregå i en samlet proces.

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os at du

  • Har en baggrund som Teknisk Designer eller konstruktør, - gerne med et vist kendskab til landbrugsbranchen og/eller byggebranchen
  • Er god til at samarbejde og trives med at være en del af et hold
  • Arbejder systematisk og detaljeorienteret, og evner at bevare overblikket, selv om der er mange bolde i luften
  • Har erfaring i at tegne i 2D AutoCad og Inventor.
  • klarer dig godt på såvel dansk og engelsk i skrift og tale
  • trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver, og som samtidig bidrager til sparring og nye idéer i samarbejde med vores projektledelse.
  • Erfaring med processen i projektsalg en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

Som vores kommende Teknisk Designer bliver du del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

Som Teknisk Designer hos SKIOLD tilbyder vi dig et fagligt udviklende job, hvor selvstændighed, indflydelse og ansvar er nogle af nøgleordene. Vi har en flad organisationsstruktur, der gør at alle har ”hands on”-roller.

Du bliver en del af et dynamisk team med gode og engagerede kollegaer i en international og velkonsolideret virksomhed, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 26. september 2022. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Arbejdssted: SKIOLD A/S, La Cours Vej 1, DK-7430 Ikast. + Idomvej 2, 7570 Vemb

Send din ansøgning og CV til hr@skiold.com mrk. stillingen: Teknisk Designer

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores Head of Project Engineering, Søren Jellesmark Schurmann på telefon + 45 91 36 64 05.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos SKIOLD.

 

SKIOLD er en international førende producent af teknologier til foderfremstilling, husdyrproduktion samt udstyr til korn- og frøhåndtering, er aktiv i flere end 80 lande og beskæftiger cirka 830 medarbejdere med en eksportandel på 90%.