Tekniker | Ikast

Til vores interne Tilbudsteam i Ikast søger vi nu en velfunderet tekniker til projektgruppen, der vil blive involveret i arbejdet med klarlægning og beregning af tekniske løsninger primært på Vådfoder og Klimaløsninger hvorfor kendskab til landbrugsbranchen tillægges stor værdi hos ansøgere.

 

Som teknisk beregner bliver dit arbejde, at sikre løsningen bliver korrekt dimensioneret i et tæt samarbejde med det øvrige Tilbudsteam og andre afdelinger. Det bliver din opgave at sikre effektivitet i oversættelsen og formidling af den ønskede løsning fra kunderne i hele verden, supply chain og montage. Du får ansvaret for at formidle dette  i et sprog, som er let forståeligt, og som sikrer godkendelse af løsningen.

 

SKIOLD er en veletableret udbyder af udstyr, anlæg, software, digitale tjenester og eftermarkedstjenester til agroindustrien, der arbejder på at forenkle og optimere kundens husdyrproduktion. Som en af verdens førende inden for teknologi til produktion til foder, svin, kvæg og fjerkræ samt korn- og frøhåndtering er virksomheden aktiv i mere end 80 lande og beskæftiger cirka 830 medarbejdere med en eksportandel på 90%. Ved at tilbyde simpelt design og systemer gennem vores produkter og digitale tjenester og problemfrit kundeengagement giver SKIOLD sine kunder mulighed for at vokse og forbedre sine produktionsresultater ved at levere løsninger, der opfylder deres specifikke mål.

 

Primære arbejdsopgaver

  • Deltage i Tilbudsteamets gennemgang med sælgere og opbygning af projekttilbud
  • Afklaring af det ønskede projekt, dimensionering beskrivelse og dokumentation
  • Dimensionering af de ønskede løsninger i hele verden baseret på SKIOLD standardprogram
  • Udvikling og vedligeholdelse af værktøjer til effektiv og standardiseret opbygning af anlæg
  • Udarbejdelse af dokumentation til både basis skabelon og til den kundespecifikke løsning
  • Vedligeholdelse af beregningsværktøjer i samarbejde med vores Product Management.

 

Dine kvalifikationer

  • Erfaring i Office pakken
  • Kendskab til landbrugsbranchen specielt den tekniske del på vådfoder og klima
  • Er engageret, detaljeorienteret, arbejdsom og er ansvarsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
  • Brænder for at opbygge modeller og komme med fremtidssikrede løsninger til kunden
  • Kan arbejde med mange bolde i luften
  • Gerne flersproglig, men kan tale og forstå dansk

 

Vi tilbyder

Som vores kommende kollega bliver du del af en travl og afvekslende hverdag i en virksomhed, hvor professionalisme, integritet og innovation vægtes højt.

 

Som kollega hos SKIOLD tilbyder vi dig et job, hvor du får personlig og faglig udvikling, med afsæt i dine kompetencer og evner. Du har mulighed for at præge stillingen og din hverdag i de arbejdsopgaver der ligger i din jobbeskrivelse

 

Du vil indgå i et team med en nærværende ledelse og erfarne internationale kollegaer, der vil komme til dig med vejledning og sparring.

 

Ansøgningsfrist: 23. september 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende os din ansøgning.

 

Arbejdssted: SKIOLD A/S, La Cours Vej 1, DK-7430 Ikast.

 

Send din ansøgning mrk. ” Tekniker tilbudsteam” og CV til hr@skiold.com?

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores Head of Internal Sales & Project Management, Jesper Hostrup på telefon + 45 91 36 64 02.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos SKIOLD.