Service-/Montageplanlægning | Sæby

Med fokus på service af høj kvalitet i global vækstvirksomhed

SKIOLDs afdeling i Sæby er international førende i produktion af udstyr til foderfremstilling og kornbehandling, både til landbrug og industri. Vores stærke brand og position på markedet har vi oparbejdet gennem mange års erfaring med fokus på produkter og service af høj kvalitet.

Til vores serviceafdeling i Sæby søger vi til snarlig tiltrædelse en erfaren og selvstændig medarbejder til planlægning af serviceopgaver i ind- og udland samt salg af reservedele og varetagelse af administrative opgaver, forbundet med jobbet.

Med andre ord vil du blive det naturlige bindeled mellem kunder og SKIOLDs serviceteknikere, som sikrer at alle vores kunder får den bedste service.

Om jobbet:

Du vil indgå i et samarbejde planlæggeren i Ikast, engagerede serviceteknikere og Helpdesk, som udover support, service og planlægning forestår de aktiviteter, der sikrer og udvikler SKIOLDs service overfor vore kunder i tæt samarbejde med salgs- afdelingerne.

Dine primære ansvarsområder og opgaver bliver:

  • at tilrettelægge og planlægge serviceopgaver - enkeltstående eller iht. service kontrakter
  • salg af reservedele til kunder og forhandlere
  • administrativt arbejde som f.eks. at godkende timer fra montører og fakturering af serviceopgaver
  • at indgå i vagtordning
  • at vedligeholde servicekontrakter og koncepter
  • at planlægge og implementere produktspecifikke kampagner
  • løbende at optimere arbejdsrutiner og interne forretningsgange

Din baggrund:

  • du har branchekendskab til landbrug og korn/frø-industrien
  • du har teknisk flair
  • du har gode IT kundskaber - som minimum MS Office på brugerniveau
  • du behersker engelsk i skrift og tale samt tysk i tale (eller er klar til at lære det)

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har erfaring med at lede medarbejdere
  • evner at skabe en god dialog og sparring med kolleger, kunder og leverandører
  • tager ejerskab for opgaver, trivsel og udvikling
  • kan bevare overblikket og overskue flere sideløbende opgaver samt evner at prioritere dem
  • er kvalitetsbevidst og har udpræget ordenssans
  • trives med en travl og hektisk hverdag uden at miste overblikket og det gode humør

Du får:

  • et fagligt udfordrende og udviklende job med stor grad af frihed til planlægning af dit arbejde i en international virksomhed, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og præget af godt humør, selv om det ofte går stærkt.
  • en løn, der modsvarer dine kvalifikationer og indsats.

Har stillingen din interesse, bedes du snarest muligt indsende din ansøgning bilagt relevant data til hr@skiold.com. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Servicechef Henrik Hanghøj på 40364102