Senior Projektleder | Sæby

Trives du i en nøgleposition med ansvar og projektstyring af store projekter over hele verden?

Til SKIOLDs projektafdeling i Sæby søger vi en erfaren Senior Projektleder, der ud over at være bredt teknisk funderet, også har erfaring med den kommercielle del af at afvikle projekter.

Du vil få ansvaret for fodermølle projekter over hele verden, som har en værdi fra under en million og op til 50+ millioner DKK. Du vil indtage en nøgleposition med det overordnede ansvar for kunde, underleverandører, projektering og montage, og du skal sikre at dit projekt, sammen med dit ”project core team”, bliver afleveret til kunden inden for budget og til planlagt tid.

Om jobbet

Sammen med dit SKIOLD team håndterer du projekterne lige fra ordreindgang til aflevering, hvilket omfatter:

  • Kundekontakt og samarbejde med kundens projektorganisation
  • Detailafklaring af projektgrundlag
  • Udarbejdelse og opfølgning af tidsplaner
  • Styring af tildelte ressourcer gennem projektgennemførelsen
  • Underleverandørkontakt og specifikation af projektindkøb
  • Overordnet ansvar for intern og ekstern anlægsdokumentation
  • Koordinering med SKIOLDs, salgsafdeling, supply chain, shipping- og montageafdeling
  • Styring af projektøkonomi og betalingsflow
  • Kontrakt- og risikostyring
  • Hand-over og projektafslutning
  • Lejlighedsvise kundebesøg
  • Månedlig intern afrapportering

 Om dig

Vi søger en person med overblik, systematik og gode kommunikationsevner, og som kan tackle de mange forskelligartede udfordringer, som projekterne i ind- og udlandet byder på. Du skal være god til dansk og engelsk, i skrift og tale, og skal have kendskab til internationale kontrakter og betalingsinstrumenter.  Der skal forventes ca. 30+ årlige rejsedage.

Din hverdag bliver travl, hvilket kræver et højt energi niveau og en positiv tilgang til opgaverne. Projekterne er ofte komplekse og rummer både tekniske og kommercielle spørgsmål for afklaring, og det er derfor vigtigt at du er proaktiv og tager ejerskab for projekterne.

Vi forestiller os at du har en teknisk baggrund, og har erfaring med projektering af procesanlæg. Erfaring fra udlandet vil blive vægtet højt, ligesom erfaring fra en tilsvarende stilling vil være en stor fordel. Løn bliver fastsat efter kvalifikationer.

Forventet tiltrædelse vil være snarest og efter nærmere aftale.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Allan Ægidius på telefon +45 21839044, eller snarest muligt sende din ansøgning med relevante bilag og mærket "Senior Projektleder Sæby" til hr@skiold.com.

Vi ser frem til at høre fra dig.