Export Manager Europa

Er du drevet af at skabe vækst gennem salg, hvor du samtidig kan bidrage til at forbedre kundernes bundlinje?  Har du erfaring med eksportsalg af større projekter inden for landbrugsområdet?

Som SKIOLD-gruppens nye Export Manager Europe vil du få til opgave både selvstændigt og i samarbejde med vore salgskontorer på visse markeder at skulle fastholde og udvikle virksomhedens markedsposition især inden for Pig & Cattle segmentet. Du vil få direkte reference til direktøren for Global Sales. Jobbet har base i Ikast.

Dine primære opgaver bliver således at:

  • Deltage i fastlæggelse af gruppens salgsstrategi og projektopgaver inden for forretningsområdet Pig & Cattle
  • Implementere salgsstrategien og sikre en voksende og profitabel eksport med fokus på de europæiske markeder
  • Udarbejde og løbende følge op på budgetter for eget salgsområde
  • Rapportering
  • Opretholde og udbygge salg til den eksisterende kundebase
  • Identificere og opdyrke salgsmuligheder på nye markeder og hos nye kunder
  • Gennemføre salg såvel alene som i samarbejde med kollegerne på vore landekontorer
  • Udarbejde salgskontrakter
  • Indsamle og videreformidle markedsviden
  • Udarbejde beslutningsoplæg og business cases på valg af salgskanaler
  • Planlægge og afholde kundearrangementer.

Du kan forvente en rejseaktivitet på ca. 40 – 50 dage om året.

Som person er du:

kommerciel ind til benet og resultatorienteret med et stort drive. Du er naturligt udadvendt og god til at bygge relationer. Du arbejder selvstændigt og får ting til at ske, men er samtidig god til at arbejde sammen med kollegerne i teamet. Du arbejder analytisk og struktureret og har en positiv livsholdning.

Dine faglige kvalifikationer:

  • En kommerciel uddannelse – gerne med udgangspunkt i landbrugsområdet
  • 8 – 10 års erfaring fra en lignende stilling på landbrugsområdet
  • Behersker engelsk i skrift og tale. Tysk (eller et andet fremmedsprog) vil være et ekstra plus.

Du får:

Et fagligt udfordrende og udviklende job med stor grad af frihed til planlægning af dit arbejde i en veletableret organisation i fortsat udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads, der er præget af stor vilje til at lykkes gennem engagement og holdånd, og hvor hverdagen fungerer i samarbejde med SKIOLDs andre afdelinger og datterselskaber i både ind- og udland. Omgangstonen er uhøjtidelig og kollegial, og vi har et højt ambitionsniveau.

Om os:

SKIOLD er en veletableret udbyder af udstyr, anlæg, software, digitale tjenester og eftermarkedstjenester til agroindustrien, der arbejder på at forenkle og optimere kundens husdyrproduktion. Som en af verdens førende inden for teknologi til produktion til foder, svin, kvæg og fjerkræ samt korn- og frøhåndtering er virksomheden aktiv i mere end 80 lande og beskæftiger cirka 830 medarbejdere med en eksportandel på 90%. Ved at tilbyde simpelt design og systemer gennem vores produkter og digitale tjenester og problemfrit kundeengagement giver SKIOLD sine kunder mulighed for at vokse og forbedre sine produktionsresultater ved at levere løsninger, der opfylder deres specifikke mål. For mere information: www.skiold.dk

Matcher stillingen dine jobønsker, bedes du sende din ansøgning og CV til HR@SKIOLD.com. Spørgsmål angående stillingen kan besvares ved at ringe til tlf. 2082 8327. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater, så den nye medarbejder kan starte i jobbet så hurtigt som praktisk muligt.