Produktionsleder med systemkendskab

til international vækstvirksomhed på Sydfyn!

Bliv en del af en fantastisk udvikling med en spændende rolle i en international, vækstorienteret virksomhed, som står midt i en udviklingsproces, både forretningsmæssigt og koncernmæssigt.

SKIOLD søger til afdelingen i Vester Åby en dynamisk og resultatdrevet produktionsleder, der kan drive og udvikle produktionen med fokus på effektivitet, produktivitet og leveringsevne.

Som den nye produktionsleder, vil du få ansvaret for den daglige ledelse af produktionen i Vester Åby, herunder ca. 30 timelønnede, vikarer, samt 1 driftsleder/værkfører. Du vil referere til SKIOLD’s produktionsdirektør i Sæby.

Dine hovedopgaver bliver følgende:

  •             Daglig, synlig ledelse af produktionen.
  •             Produktionsplanlægning og –opfølgning i Axapta 2012.
  •             Koordinering af leveringstider med salgsafdelingen.
  •             Koordinering af varestrøm og samspil mellem indkommende varer, produktion og forsendelser.
  •             Opfølgning på bagrund af KPI’er.
  •             Samarbejde med PTA-afdelingen i Vester Åby, herunder lejlighedsvis deltage i PTA-arbejde.
  •             Samarbejde med den kvalitetsansvarlige i Sæby, samt være lokalt ansvarlig for kvalitet.
  •             Samarbejde med indkøb i Vester Åby.
  •             Kostprisfastsættelse og -vedligeholdelse på produkter.

 

Teknisk og systemmæssigt velfunderet med kommunikativ evner

Du har styr på din grundlæggende tekniske viden og har en uddannelsesmæssig baggrund som produktionsteknolog, produktionsingeniør, maskinmester eller lignede. Du har erfaring fra en tidligere lederstilling indenfor Jern- og metalindustrien, og du evner at veksle mellem overordnede, ledelsesmæssige opgaver, og operationel, hands-on problemløsning.

Ideelt set har du erfaring med Axapta, men som minimum erfaring med et produktionsstyringssystem, samt en god systemmæssig forståelse.

Du har mod på at sætte disse kvalifikationer i spil i en sammenhæng, hvor din kommunikation med mennesker på mange forskellige niveauer bliver afgørende for din succes. Du behersker engelsk på samtaleniveau og har generelt sans for IT.

 

Er dette jobbet for dig, skal du sende din ansøgning og CV til Mikkel R. L. Nielsen (reference: Produktionsleder). For spørgsmål til stillingen, kontakt Produktionsdirektør Mikkel R. L. Nielsen på tlf. +45 21 33 34 44 eller på mail mrn@skiold.com.